Skakdag og Smagens dag

Fredag før vinterferien var der Skakdag for 1. og 2. klasserne. Samtidig blev der afholdt en egentlig skakturnering for de børn, der går til skoleskak. Finalisterne vandt pokaler, og der blev også uddelt en “fair play” medalje.

Samme dag havde 4.klasserne Smagens dag, og i hver af de 5 familier blev der fremstillet Gazpacho med ostebrød, Quesadillas med grønt fyld af hjemmelavede tortilla-pandekager, Vegetarisk gryde med quinoa, æbletrifli og æble-cheesecake. Efter en travl dag i køkkenet afsluttede de fem familier med at spise de dejlige retter sammen.
Se flere billeder her